DROPS Nord
DROPS Nord
45% Alpaca, 30% Polyamid, 25% Uld
fra 18.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 126.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Green Harmony

Strikket bluse i DROPS Nord. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, strukturmønster og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.

DROPS 237-23
DROPS Design: Model no-062
Garngruppe A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS NORD fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
350-400-450-500-550-600 g farve 19, skovgrøn

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 2,5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
24 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Nord
DROPS Nord
45% Alpaca, 30% Polyamid, 25% Uld
fra 18.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 126.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RAGLAN:
Tag 1 maske ud på hver side af 2 masker glatstrik i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer således:
TAG UD SÅLEDES EFTER MÆRKETRÅDEN:
Strik 1 maske glatstrik, slå om.
TAG UD SÅLEDES FØR MÆRKETRÅDEN:
Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 1 maske glatstrik.

MÅLETIPS:
Alle længdemål gøres når arbejdet holdes op, fordi strukturen i A.1 vil trække arbejdet lidt sammen når tøjet ligger fladt.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærket således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærket, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærket sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundtrundpind, oppefra og ned. Det tages ud til raglan. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind.

DOBBELT HALSKANT:
Slå 128-132-136-144-148-156 masker op på lille rundpind 3,5 med DROPS Nord. Skift til lille rundpind 2,5 og strik rib rundt (2 ret / 2 vrang) i 13 cm (halskanten skal senere bukkes dobbelt).
Strik 1 omgang ret og tag 12 masker ind jævnt fordelt 116-120-124-132-136-144 masker. Skift til lille rundpind 3,5.

BÆRESTYKKE:
Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet som forklaret under (dette gøres uden at maskerne strikkes):
Sæt 1.mærketråd på starten af omgangen (før første maske), tæl 16 masker (ærme), sæt 2.mærketråd før næste maske, tæl 42-44-46-50-52-56 masker (forstykke), sæt 3.mærketråd før næste maske, tæl 16 masker (ærme), sæt 4.mærketråd før næste maske. Det er 42-44-46-50-52-56 masker tilbage på omgangen (bagstykke). Sæt et mærke ca midt bagpå, bærestykket skal senere måles fra dette mærke.
Strik A.1 rundt på bærestykket, SAMTIDIG på første omgang starter udtagningen til RAGLAN – læs forklaring over. Tag ud således på hver 2.omgang totalt 28-33-36-39-43-48 gange = 340-384-412-444-480-528 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når udtagningerne til raglan er færdig, fortsættes der i mønster som før uden udtagninger til arbejdet måler 23-25-26-28-30-32 cm fra mærket midt bagpå – læs MÅLETIPS.
Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 3-2-2-3-4-6 masker forbi 1.merktråd (disse masker tilhører bagstykket), sæt de næste 66-78-84-88-94-100 masker på en tråd til ærme, slå 10-10-12-12-12-12 nye masker op på pinden (i siden under ærme), strik de næste 104-114-122-134-146-164 masker (forstykke), sæt de næste 66-78-84-88-94-100 masker på en tråd til ærme, slå 10-10-12-12-12-12 nye masker op på pinden (i siden under ærme), strik de sidste 101-112-120-131-142-158 masker (bagstykke). Klip tråden. Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig.

RYG & FORSTYKKE:
= 228-248-268-292-316-352 masker. Sæt et mærke i den ene side af arbejdet, midt i de nye masker som blev slået op i siden under ærmet. Start omgangen ved mærket, og fortsæt rundt med A.1 som før.
Strik til arbejdet måler ca 26-26-27-27-27-27 cm fra delingen – sørg for at det strikkes mindst 3 omgange glatstrik efter sidste stribe med strukturmønster. Strik 1 omgang ret og tag 36-40-44-44-48-48 masker ud jævnt fordelt på omgangen = 264-288-312-336-364-400 masker. Skift til lille rundpind 2,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 66-78-84-88-94-100 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind eller strømpepinde 3,5 og strik 1 maske i hver af de 10-10-12-12-12-12 masker som blev slået op i siden under ærmet = 76-88-96-100-106-112 masker. Sæt 1 mærke midt i de nye masker som blev strikket op. Start omgangen ved mærket og strik rundt i A.1 som før, men 1 maske på hver side af mærket strikkes i glatstrik.
Når ærmet måler 3 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af mærket – husk INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 3½.-2.-1½.-1.-1.-1.cm totalt 7-11-15-16-18-19 gange i højden = 62-66-66-68-70-74 masker. Strik videre til ærmet måler 36-35-34-32-31-29 cm fra delingen – sørg for at det strikkes mindst 3 omgange i glatstrik efter forrige stribe med strukturmønster. Strik 1 omgang ret og tag 10-10-10-12-10-10 masker ud jævnt fordelt = 72-76-76-80-80-84 masker. Skift til strømpepinde 2,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 40-39-38-36-35-33 cm.
Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy den til på indersiden med et par sting for at holde den på plads.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 02.11.2022
Rettet til pind 2,5 i opskriften

Diagram

symbols = ret
symbols = vrang
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 237-23

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (7)

country flag Elke wrote:

Nach den raglanzunahmen habe ich 412 Maschen auf der Nadel. Passen die alle auf eine kurze rundstrickkadel? Oder muss ich irgendwann von der kurzen zur langen rundstricknadel wechseln? Und wenn ja, wann? Vielen Dank für die Antwort. Elke

16.05.2023 - 15:13

DROPS Design answered:

Liebe Elke, wechseln Sie für die längere Stricknadel, wenn es zuviele Maschen für die kurzere gibt. Viel Spaß beim stricken!

16.05.2023 - 16:05

country flag Linda Björk Gunnarsdóttir wrote:

Daginn, ég er nýgræðingur að fara eftir uppskriftum og prjóna peysu. A1 - á að prjóna alltaf 3 sléttar umferðir á milli slétt og brugðið eða fyrsta umferð 3 og svo alltaf 6 umferðir sléttar og svo 4 umf. slétt/brugðið?

16.05.2023 - 10:14

DROPS Design answered:

Blessuð Linda Björk. Þú prjónar fyrst 3 umferðir slétt og síðan slétt-brugðið í 4 umferðir (mundu bara að víxla sléttu og brugðnu lykkjunum eftir umferð 2) og svo 6 umferðir slétt á milli. Gangi þér vel.

16.05.2023 - 19:54

country flag Patricia Olivia Fuchs wrote:

Hallo! Laut Skizze hat der Ärmel nach dem Aufteilen in Rumpf und Ärmel eine Breite von 23 cm (S), das wäre dann ein Umfang von 46 cm - richtig? Laut Strickanleitung soll dies 76 Ärmelmaschen insgesamt entsprechen. Bei der angegebenen Maschenprobe von 24x32 = 10x10 cm stimmen diese Angaben aber nicht. 76 Maschen sind in der Breite 31,6 cm, damit wäre der Ärmel aber nur 15,83 cm breit. Ich verstehe beim besten Willen nicht, wie sie da rechnen?

24.01.2023 - 15:41

DROPS Design answered:

Liebe Frau Fuchs, die 23 cm bei der Ärmel in S ist die Länge der Passe, dh vor der Verteilung - und nicht der Umfang von den Ärmeln. Umfang für die Ärmel ist: 66 stillgelegten Maschen bei der Verteilung + 10 Maschen aufgefassen = 76 Maschen. Viel Spaß beim stricken!

24.01.2023 - 16:55

country flag Dorit wrote:

Hej :-) Jeg er godt i gang med denne trøje, men hvorfor skal der tages ud før ribbort på både bul og ærmer ? Hvis man strikker nedefra tager man ikke ind de samme steder. Ved godt, at en ribbort trækker arbejdet sammen, men synes udtagning på ca. hver 6. pind er meget. VH Dorit

27.12.2022 - 12:58

DROPS Design answered:

Hei Dorit. Det er for å få en penere overgang mellom bol/vrangbord og erme/vrangbord. Om man ikke ønsker å øke før vrangbord, kan man fint la være å gjøre det. Bare husk å ha et maskeantall der vrangborden vil stemme. mvh DROPS Design

02.01.2023 - 13:32

country flag Paulien wrote:

Goedendag, Ik heb even uitleg nodig wat er wordt bedoelt met 33x de 2de steek meerderen. Als ik dat doe kom ik niet uit op 384 steken. Alvast bedankt. Mvg paulien

11.12.2022 - 19:44

DROPS Design answered:

Dag Paulien,

Er staat dat er 33 keer gemeerderd moet worden op iedere 2e naald. Per naald meerder je 8 steken. Hierdoor kom je op 384 steken.

12.12.2022 - 20:45

country flag Susanna wrote:

Hallo liebes Drops Team, ich stecke gerade bei der Raglanzunahme in A1 fest. Ich muss ja auch in den Musterrunden Zunahmen stricken. Wie füge ich diese Zunahmen in das Muster ein? Bei mir sind die rechten und linken Mädchen nicht versetzt, sondern auch übereinander. Das Diagramm lese ich immer von rechts nach links.

17.11.2022 - 15:16

DROPS Design answered:

Liebe Susanna, die neuen Maschen am Anfang A.1 sollen wie die vorrige Maschen einen neuen Rapport gestrickt werden, und die neuen Maschen am Ende A.1 sollen wir die nächste Maschen einen neuen Rapport damit das Muster immer gleich wird (und sich beidseitig vergrössert). Viel Spaß beim stricken!

17.11.2022 - 16:28

country flag Inga wrote:

Der er fejl i pinde str . I starten står man skal bruge 2,5 og 3,5 str pinde , men i opskrift bliver brugte 3 og 3,5 str. pinde . Hvad er rigtigt ?

22.10.2022 - 19:29

DROPS Design answered:

Hej Inga, Tak for info. Vi skal undersøge det, så kommer der en rettelse :)

25.10.2022 - 13:28