DROPS Karisma
DROPS Karisma
100% Uld
fra 14.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 180.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Christmas Calendar

Lemon Pie Cardigan

Strikket jakke i DROPS Karisma. Arbejdet er strikket oppefra og ned med rundt bærestykke og nordisk mønster. Størrelse S - XXXL.

Markere størrelse:
DROPS 195-11

#lemonpiecardigan

DROPS Design: Model u-855
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------

Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
400-450-450-500-550-600 g farve 79, citron
150-150-150-200-200-200 g farve 01, naturhvid
50-50-50-50-50-50 g farve 72, lys perlegrå

----------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

STRIKKEFASTHED:
20 masker i bredden og 26 pinde i højden med glatstrik og mønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
DROPS RUNDPINDE NR 4,5: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik og mønster.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS METALKNAP, Rund (sølv) NR 533: 7-7-7-8-8-8 stk.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Du synes måske også om...

DROPS Karisma
DROPS Karisma
100% Uld
fra 14.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 180.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 108 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 31) = 3,2.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 3.maske. På næste pind strikkes omslagen drejet vrang så der ikke bliver hul. Der tages ikke ud over forkanterne.

FORHØJNING (bag i nakken):
Hop over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning.
Sæt 1 mærke i den midterste maske på pinden. Start fra retsiden med lys perlegrå og strik 15-16-17-18-19-20 masker ret forbi masken med mærke i, vend, stram tråden og strik 31-33-35-37-39-41 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 46-49-52-55-58-61 masker ret, vend, stram tråden og strik 61-65-69-73-77-81 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 76-81-86-91-96-101 masker ret, vend, stram tråden og strik vrang, pinden ud (forkanten strikkes i retstrik). Videre strikkes BÆRESTYKKE som forklaret i opskriften.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.6. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.1, A.3, A.4, A.5 og A.6).
Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

STRIKKETIPS-1 (gælder forkanterne):
På de pinde hvor der er mønsterborter med 2 farver strikkes bundfarven i
mønsterborten også over de 5 kantmasker i hver side.

STRIKKETIPS-2:
For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster er det vigtig at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt en pindestørrelse op når der strikkes mønster.
Det er vigtigt at strikkefastheden også overholdes i højden, ellers vil bærestykket blive for kort og ærmegabene for små!

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Start 2 masker før masken med mærketråd i, strik 2 ret sammen, strik 1 ret (= masken med mærketråd), strik 2 drejet ret sammen (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). 1 knaphul = Strik fra retsiden til der er 3 masker tilbage på pinden, slå om, strik 2 ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når halskanten måler ca 1½-2 cm. Derefter lukkes de 6-6-6-7-7-7 næste knaphuller med ca 8-8½-9-8-8½-8½ cm mellem hver.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant, bærestykke og ryg & forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Efter halskanten kan der strikkes en forhøjning bag i nakken så bærestykket bliver lidt højere bagpå. Denne forhøjning kan gerne undlades, da bliver halsen ens foran og bagpå – læs forklaring i opskriften. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind /strømpepinde, oppefra og ned.

HALSKANT:
Slå 108-112-116-120-124-132 masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3,5 med lys perlegrå. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 2 ret og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over.
Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 31-33-35-37-37-39 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 139-145-151-157-161-171 masker. Skift til rundpind 4,5. Strik 1 pind vrang (forkanterne strikkes i retstrik).
Der kan nu strikkes FORHØJNING bag i nakken – læs forklaring over, eller gå direkte videre til BÆRESTYKKE.

BÆRESTYKKE:
Læs STRIKKETIPS-1 og STRIKKETIPS-2!
Første pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.1A (= 2 masker) til der er 6 masker tilbage på pinden, strik A.1B (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik.
Fortsæt mønsteret således til A.1 er strikket færdig. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Strik 2-2-2-2-4-8 pinde glatstrik med citron og 5 kantmasker retstrik i hver side - SAMTIDIG på første pind tages der 34-36-38-48-52-58 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 173-181-189-205-213-229 masker.
Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.2A til der er 8 masker tilbage på pinden (= 20-21-22-24-25-27 rapporter A.2A à 8 masker), strik A.2B (= 3 masker) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på hver række markeret med pil tages der ud jævnt fordelt som forklaret under:
På rækken med pil-1 tages der 34-42-50-50-58-58 masker ud jævnt fordelt = 207-223-239-255-271-287 masker (der er nu plads til 24-26-28-30-32-34 rapporter A.2A à 8 masker).
På rækken med pil-2 tages der 32-40-48-48-56-56 masker ud jævnt fordelt = 239-263-287-303-327-343 masker (der er nu plads til 28-31-34-36-39-41 rapporter A.2A à 8 masker og A.2B er nu 5 masker).
På rækken med pil-3 tages der 24-36-36-44-44-52 masker ud jævnt fordelt = 263-299-323-347-371-395 masker.
Når A.2 er strikket færdig strikkes næste pind således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.3A til der er 6 masker tilbage på pinden (= 21-24-26-28-30-32 rapporter A.3A à 12 masker), strik A.3B (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således.
SAMTIDIG på rækken med pil-4 tages der 20-16-16-20-20-20 masker ud jævnt fordelt = 283-315-339-367-391-415 masker. Strik videre til sidste pind i A.3 er tilbage. Derefter strikkes sidste pind således fra retsiden: Strik 47-51-54-59-64-69 masker som sidste pind i A.3 viser (= forstykke), sæt de næste 52-60-66-70-72-74 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 85-93-99-109-119-129 masker som sidste pind i A.3 viser (= bagstykke), sæt de næste 52-60-66-70-72-74 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de resterende 47-51-54-59-64-69 masker som sidste pinde i A.3 viser (= forstykke).
Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

RYG & FORSTYKKE:
= 195-211-227-247-271-295 masker. I størrelse S og M strikkes først A.4 og A.5 som forklaret under og i L strikkes A.5 som forklaret under. I de øvrige størrelser (XL, XXL og XXXL) er A.4 og A.5 allerede strikket (i A.3), gå derfor direkte til ALLE STØRRELSER i de tre største størrelser.
Første pind strikkes således fra vrangen (diagrammerne læses fra venstre mod højre når der strikkes fra vrangen):

STØRRELSE S og M: Strik 5 kantmasker retstrik, strik A.4B (= 1 maske), strik A.4A til der er 5 masker tilbage på pinden (= 46-50 rapporter à 4 masker) og afslut med 5 kantmasker retstrik.
Når A.4 er strikket færdig strikkes A.5 på samme måde. SAMTIDIG på rækken med pil-5 i A.5A tages der 16 masker ud jævnt fordelt i begge størrelser = 211-227 masker. Når A.5 er strikket færdig fortsættes der som forklaret under ALLE STØRRELSER!

STØRRELSE L: Strik 5 kantmasker retstrik, strik A.5B (= 1 maske), strik A.5A til der er 5 masker tilbage på pinden (= 54 rapporter à 4 masker) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på rækken med pil-5 tages der 16 masker ud jævnt fordelt = 243 masker. Når A.5 er strikket færdig fortsættes der som forklaret under ALLE STØRRELSER!

ALLE STØRRELSER:
Næste pind strikkes således fra vrangen: 5 kantmasker retstrik, strik A.6B (= 1 maske), strik A.6A til der er 5 masker tilbage på pinden (= 50-54-58-59-65-71 rapporter A.6A à 4 masker). Fortsæt mønsteret således.
SAMTIDIG på rækken markeret med pil-5 i A.6A tages der 16 masker ud jævnt fordelt (gælder kun størrelse XL, XXL og XXXL og gælder kun første gang A.6 strikkes i højden i disse størrelser) = 211-227-243-263-287-311 masker på pinden.
Fortsæt A.6 til arbejdet måler ca 31 cm fra delingen i alle størrelser, men sørg for at næste pind strikkes fra vrangen.
Strik 1 pind vrang fra vrangen med citron hvor der tages 53-57-61-65-69-77 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 264-284-304-328-356-388 masker. Skift til rundpind 3,5 og strik rib således fra retsiden (med citron): 5 kantmasker retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 2 ret og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm. Luk derefter løst af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker).
Jakken måler ca 58-60-62-64-66-68 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 52-60-66-70-72-74 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 4,5 og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-14 masker som blev slået op under ærmet = 60-68-76-80-84-88 masker på pinden. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker under ærmet, dvs sæt mærketråden i første maske efter midten, tæl 29-33-37-39-41-43 masker, sæt 1 mærketråd i næste maske (= midtermasken). Der er nu 29-33-37-39-41-43 masker tilbage på omgangen efter sidste mærketråd. Lad mærketrådene følge med i arbejdet. Mærketråden under ærmet skal bruges lidt senere når der skal tages ind og mærketråden midt ovenpå ærmet skal bruges til at tælle hvor mønsteret skal starte.
LÆS RESTEN AF ÆRMET FØR DET STRIKKES!
Strik sidste række i A.3A så A.3 afsluttes på samme måde som på ryg- og forstykke.
STØRRELSE S og M: Strik A.4A (= 15-17 rapporter à 4 masker), men tæl ud fra midten – midtermasken i A.4A skal stemme med masken med mærketråd i midt ovenpå ærmet. Når A.4A er strikket færdig strikkes A.5A på samme måde. Efter A.5A fortsættes der med A.6A helt ned til ribben.
STØRRELSE L: Strik A.5A (= 19 rapporter à 4 masker), men tæl ud fra midten – midtermasken i A.5A skal stemme med masken med mærketråd i midt ovenpå ærmet. Efter A.5A fortsættes der med A.6A helt ned til ribben.
STØRRELSE XL, XXL og XXXL: Strik A.6A (= 20-21-22 rapporter à 4 masker), men tæl ud fra midten – midtermasken i A.6A skal stemme med masken med mærketråd i midt ovenpå ærmet. Fortsæt A.6A helt ned til ribben.
INDTAGNING:
SAMTIDIG når arbejdet måler 2-2-2-2-3-3 cm tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 6.-4.-2½.-2½.-2.-1½.cm totalt 7-10-13-14-15-16 gange = 46-48-50-52-54-56 masker.
Når ærmet måler ca 40-39-37-35-34-32 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelserne pga længere bærestykke) strikkes der 1 omgang ret med citron hvor der tages 2-0-2-0-2-0 masker ud jævnt fordelt = 48-48-52-52-56-56 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer (hvis aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 8.maske samtidig med at der lukkes af - omslagen lukkes af som almindelige masker). Ærmet måler ca 45-44-42-40-39-37 cm fra delingen og ned. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne i på venstre forkant.

Diagram

symbols = lys perlegrå
symbols = citron
symbols = naturhvid
symbols = udtagningspind
symbols = midtermasken på ærmet
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #lemonpiecardigan eller send dem til #dropsfan galleriet.

Kommentere opskrift DROPS 195-11

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (11)

country flag RIGMOR skrev:

Hei dere! Jeg synes denne oppskriften er forklart/satt sammen på en veldig forvirrende måte. Med 18 forskjellige diagramdeler, er det etter min mening 17 for mye. Jeg sitter og ser på Setesdal med rundfelling i boka "42 norske kofter", og der er det 1 diagram til hele bærestykket med fellingene skrevet inn ved siden av aktuell rad. Selve mønsterteksten er bare på 1 side. Det går også fram av tidligere spørsmål at en del er uklart. Håper dere kan forenkle mer i framtida. Takk!

30.01.2023 - 20:52

country flag Suzanne Crosier skrev:

Hi I'm working on size XL and getting to end if row on 4th increase on A3A. And I don't have 12 stitches left to make complete pattern repeat I only have 8 stitches.

21.07.2022 - 17:29

DROPS Design svarede:

Hi Suzanne, sometimes the stitch count is not divisible with full/whole repeats of the diagram in width. This is usually the case where the diagram is a repetitive pattern, so that regardless of working full repeats, the pattern will still be consistent. Please also see the lesson Drops HERE. Happy knitting!

22.07.2022 - 22:22

country flag Ella skrev:

Hello, When knitting a size Small, and looking at the A.3A pattern, I understand that I need to stop after I knit 12 rows, is that correct? So I wouldn’t knit the top 8 rows, those are for larger sizes?

20.03.2022 - 23:05

DROPS Design svarede:

Dear Ella, yes, that's correct, you don't need to knit the top 8 rows. Happy knitting!

26.03.2022 - 20:01

country flag Anna skrev:

So “completed” means two rows: one RS and one WS? I’m just trying to make sure that the next time I see “ work pattern until completed” I know what it means. Thank you for all your help,

11.03.2022 - 04:13

DROPS Design svarede:

Dear Anna, correct, "completed" means here until the diagrams are done, so 2 rows in your size. Happy knitting!

11.03.2022 - 09:57

country flag Anna skrev:

Thank you for being so patient with me, I figured out that the pattern just didn't mention the WS directions and I had to use my own judgement to make the ribbing work. I did exactly how you wrote and it looks great. I have a question regarding the yoke. It says "Continue this patterns until A.1 has been completed." I'm not sure what "completed" means. The directions are for one row. What do I do after I complete one row of A.1? Do I do it again?

10.03.2022 - 17:25

DROPS Design svarede:

Dear Anna, it means you now just work following diagram A.1 (= 2 rows): ie from RS: 5 sts in garter st, repeat A.1A and end with A.1B (1 st) and 5 sts in garter st. From WS work: 5 sts in garter st, A.1B , repeat A.1A (reading left towards right) and 5 sts in garter stitch. Happy knitting!

10.03.2022 - 18:35

country flag Anna skrev:

I don’t know what I am doing wrong but I do 5 stitches in garter (which is all knit) then I knit 2 and purl 2. So stitch 7 and 8 are knits. When I get to the 9th stitch, I purl, but the stitch below is not a purl, it’s a knit so I am not getting a rib.

09.03.2022 - 19:52

DROPS Design svarede:

Dear Anna, from WS work: 5 sts in garter stitch, *purl 2, knit 2*, repeat from *-* until 7 sts remain, finish with purl 2, 5 sts in garter stitch. Happy knitting!

10.03.2022 - 10:07

country flag Anna skrev:

For the small size, do I cast on 108 stitches total, or 118 (108+5+5 for the band stitches?) when I cast on 108 and follow the pattern, my ribbing is totally off, my knit and purl stitches do not line up across rows. When I do the math, 108-5-5=98 and you can’t divide 98 by 4 (2 knit and 2 purl) when I do the math with 118 stitches, it’s 118-5-5=108 then 108 divides into 4 so I’m guessing the 2 knit+2 purl=4 stitches would mean by purls and knits line up

09.03.2022 - 04:16

DROPS Design svarede:

Dear Anna, cast on 108 sts and work: 5 sts in garter stitch, *knit 2, purl 2* a total of 24 times , 7 sts remain, knit 2 and 5 sts in garter stitch so that = 5+ 4x24 + 2+5= 108 - and the ribbing will look the same on each side (starting and ending with K2). Happy knitting!

09.03.2022 - 19:08

country flag Mia Merethe skrev:

Strikker denne i str s, men så lurer jeg litt på mønster diagrammet; er det så at i denne str ikke skal strikke den øverste delen av diagram A.3A?

30.09.2019 - 09:37

DROPS Design svarede:

Hej Mia, ja det stemmer, du strikker kun det i rammen for størrelse S. God fornøjelse!

01.10.2019 - 15:18

country flag Tone skrev:

Hei. I introen står det at vi trenger 80 cm rundpinne str 4,5, mens i selve oppskriften finner jeg bare 80cm str.3,5. Eneste stedet jeg ser 4,5 er på settpinner/liten rundpinne på ermene. Når skal jeg bytte til 80 cm 4,5 og skal settpinner/liten rundpinne 3,5 brukes nederst på ermene? Annet i forhold til hvilke pinner når?

07.08.2019 - 21:14

DROPS Design svarede:

Hej Tone, du bytter til pind 4,5 lige efter halskanten. Se her: .... Strikk 1 pinne rett fra retten der det økes 31-33-35-37-37-39 masker jevnt fordelt – les ØKETIPS = 139-145-151-157-161-171 masker. Bytt til rundpinne 4,5. .... God fornøjelse!

09.08.2019 - 10:36

country flag Annelie Saxvold skrev:

Stickar i baby palett som har en sträckning på 27 m stickor 3,5

20.07.2019 - 14:18

DROPS Design svarede:

Hei Annelie. Ønsket du hjelpe med det du skrev og evnt hva? mvh Drops design

02.09.2019 - 11:00