DROPS Snow
DROPS Snow
100% Uld
fra 15.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 160.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

DROPS Extra 0-228

Swaggermodel med høj hals, raglan og glatstrik, strikket ovenfra og ned. Størrelse S-XL. Arbejdet er strikket i DROPS Snow

DROPS Extra 0-228
DROPS Design: Modell ee-011
Garngruppe E eller C+C

Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS SNOW fra Garnstudio (tilhører garngruppe E)
550-600-650-700-800-850 g farve 05, turkis

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe E)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (60 og 80 cm) nr 9 – eller de pinde du skal bruge for at få 10 masker og 14 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS RUNDPINDE (80 cm) nr 12 – eller de pinde du skal bruge for at få 8 masker og 11 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS RUNDPINDE (80 cm) nr 15 – eller de pinde du skal bruge for at få 7 masker og 10 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Snow
DROPS Snow
100% Uld
fra 15.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 160.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RAGLAN:
Der tages ud til raglan på hver side af hver mærketråd. Tag ud således, start 1 maske før mærketråden: Slå om, 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om. Gentag ved hver mærketråd (= 8 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul.

STRIKKETIPS:
For at få en fin overgang når man skifter pindestørrelse, strikkes der * 1 omgang med den tykkere pind, 1 omgang med den tyndere pind *, strik fra *-* totalt 2 gange, gå derefter over til at strikke med den tykkere pind.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Alle aflukninger sker fra retsiden!
Strik 1 maske ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over (= 1 maske taget ind), strik til der er 3 masker tilbage på pinden, 2 ret sammen (= 1 maske taget ind), 1 ret.
----------------------------------------------------------

BLUSE:
Bærestykket strikkes først rundt ovenfra og ned fra midt bagpå på strømpepinde/rundpind. Derefter strikkes forstykket og bagstykket frem og tilbage for sig. Ærmerne strikkes frem og tilbage til sidst. Bærestykket strikkes først rundt på strømpepinde 9, før der er taget nok masker ud til at gå over til rundpind 9, derefter strikkes for- og bagstykket på rundpind 12 og til sidst på rundpind 15.

BÆRESTYKKE:
Arbejdet strikkes rundt. Slå 48-48-50-52-54-56 masker op på strømpepinde 9 med Snow, gå over til rundpind når der er taget nok masker ud. Strik glatstrik i 10 cm. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Sæt 1 mærke i arbejdet, HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Sæt 4 mærketråde i arbejdet, 1.mærketråd efter 8-8-8-9-9-10 masker (= halv bagstykke), 2.mærketråd efter 8 nye masker (= ærme), 3.mærketråd efter 16-16-17-18-19-20 nye masker (= forstykket) og 4.mærketråd efter 8 nye masker (= ærme), der er 8-8-9-9-10-10 masker tilbage efter sidste mærketråd (= halv bagstykke). Lad mærket sidde i arbejdet, mærketrådene følger arbejdet videre! Fortsæt i glatstrik og udtagninger til raglan – se forklaring over. Tag ud på hver 2.omgang totalt 11-13-14-16-17-19 gange.
Når alle udtagninger til raglan er færdig er der 136-152-162-180-190-208 masker på omgangen. Strik videre til arbejdet måler 21-23-24-26-28-30 cm fra mærket (arbejdet måler totalt ca 31-33-34-36-38-40 cm).
Næste omgang strikkes således: Strik de første 19-21-22-25-27-30 masker (= halv bagstykke), sæt de næste 30-34-36-39-40-43 masker på tråd til ærme, slå 6-6-6-6-8-8 nye masker op under ærmet, strik de næste 38-42-45-51-55-61 masker (= forstykke), sæt de næste 30-34-36-39-40-43 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-6-6-8-8 nye masker op under ærmet, strik de næste 19-21-23-26-28-31 masker (= halv bagstykke).

BAGSTYKKE:
Arbejdet strikkes frem og tilbage.
Behold de første 22-24-25-28-31-34 og de sidste 22-24-26-29-32-35 masker på omgangen på pinden, sæt de 44-48-51-57-63-69 masker fra forstykket på en tråd = 44-48-51-57-63-69 masker på bagstykket. Skift til rundpind 12 – læs STRIKKETIPS! Sæt 1 mærke i arbejdet, HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Strik glatstrik til færdigt mål.
Når arbejdet måler 21-21-22-22-22-22 cm skiftes der til rundpind 15 – HUSK STRIKKETIPS! Når arbejdet måler 40-40-41-41-41-41 cm strikkes der 1 pind ret fra vrangen, derefter lukkes der af med ret. Arbejdet måler ca 76-78-80-82-84-86 cm totalt, målt fra opslåningskanten til aflukningskanten.

FORSTYKKE:
Sæt de 44-48-51-57-63-69 masker tilbage på rundpind 12. Strik som bagstykket.

ÆRME:
Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind og syes sammen til sidst. Sæt de 30-34-36-39-40-43 masker fra tråden på rundpind 12, og slå 3-3-3-3-4-4 nye masker op i hver side = 36-40-42-45-48-51 masker. Sæt 1 mærke i arbejdet, HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Strik glatstrik.
Når arbejdet måler 3 cm tages der 1 maske ind i hver side af arbejdet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 6½.-4½.-4.-3.-3.-2.cm totalt 6-8-9-10-11-12 gange = 24-24-24-25-26-27 masker. Når arbejdet måler 29 cm skiftes der til rundpind 15. Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 43-42-41-40-39-37 cm (kortere mål i de større størrelser pga videre hals og bredere bærestykke). Strik 1 pind ret fra vrangen, derefter lukkes der af med ret fra retsiden. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy side- og underærmesømmen i yderste led af yderste maske.

Diagram

diagram measurements
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentere opskrift DROPS Extra 0-228

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (16)

country flag Elizabeth wrote:

I am follwing pattern,but(XL) 60 stiches - 15 nr of needles gives size for elephant.I was traing 48 stiches on nr 15 is still to big for me.What nr od needles is the best for this pattern?

12.08.2017 - 13:15

DROPS Design answered:

Dear Elizabeth, you should always knit a sample and check the gauge before you start knitting, and change needle sized if necessary. Since the main part of thsis piece is knitted with size 9 needles, you should swatch with thatt, and go up or down for each needle-size. The design uses the different effect knitting with different gauges gives, so the begining of each piece is deliberatlely knitted looser, with larger needles. I hope this helps. Happy Knitting!

13.08.2017 - 11:06

country flag Vinciane Bertrand wrote:

Bonjour quand je clique sur l'onglet Belgique pour voir le prix des laines pour expédition en Belgique, je système retourne une erreur 404. Merci de régler le problème.

29.01.2017 - 10:52

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Bertrand, merci pour votre retour, nous allons faire le nécessaire. Bon tricot!

30.01.2017 - 11:55

Elin wrote:

Foruten oppskrift (funnet dansk), savnes arbeidstegning? Den er viktigs for meg.

30.05.2014 - 12:48

DROPS Design answered:

Hei Elin. Dette er en opskrift publiceret i et dansk ugeblad engang og er derfor ikke paa norsk. Vi har desvaerre derfor heller ikke en skemategning med maal paa den, men du kan evt beregne med strikkefastheden.

05.06.2014 - 17:30

country flag Capdevielle wrote:

Puis je tricoter ce model avec des aiguilles plus petites 7-8-10 ou 6-7-8

06.10.2012 - 14:11

DROPS Design answered:

Bonjour Madame Capdevielle, ce modèle a été écrit pour un échantillon de 10 m = 10 cm. Si vous souhaitez tricoter un pull avec une tension différente, je vous recommande d'effectuer une recherche pour un autre modèle avec le nombre de mailles souhaité ou bien vous pouvez également recalculer les explications pour adapter à la tension souhaitée. Bon tricot !

08.10.2012 - 12:08

country flag Grete Måsøy wrote:

Ja, hvor er oppskriften!!!!!

16.08.2012 - 20:44

DROPS Design answered:

Du finder den på Dansk eller Svensk så længe. Her finder du også en supergod ordliste hvis der skulle være et ord du ikke lige forstår! God fornøjelse!

17.08.2012 - 14:42

country flag Sonja Stefanussen wrote:

Hvor er oppskriften?

18.07.2012 - 17:42