Flamingo Parade |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Strikket bluse med flamingoer i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke og nordisk mønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 201-11 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- FORHØJNING (bag i nakken): For at blusen skal blive lidt højere bag i nakken når der strikkes rundt bærestykke, kan der strikkes en forhøjning som forklaret under. Spring over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning. Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen (= midt bagpå). Start fra retsiden med lys grågrøn og strik 15-15-16-16-18-18 masker ret, vend, stram tråden og strik 30-30-32-32-36-36 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 45-45-48-48-54-54 masker ret, vend, stram tråden og strik 60-60-64-64-72-72 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 75-75-80-80-90-90 masker ret, vend, stram tråden og strik vrang til midt bagpå. Videre strikkes BÆRESTYKKE som forklaret i opskriften. UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 108 masker) og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 24) = 4,5. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis hver 4. og 5.maske. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.1). A.1 strikkes i glatstrik. Da der er lange spring mellem nogle farveskift, bør trådene snos med hinanden efter ca hver 7.maske, så der ikke bliver lange løse tråde på bagsiden. STRIKKETIPS: For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt en pindestørrelse op når der strikkes mønster. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer, kan der lukkes af med en tykkere pind. Eller lav et omslag efter ca hver 8.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER TØJET: Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke fortsætter rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind, oppefra og ned. HALSKANT: Slå 108-112-116-120-124-128 masker op på lille rundpind 3 med lys gråblå. Omgangens begyndelse = midt bagpå. Strik 1 omgang ret. Skift til lys grågrøn og strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i ca 2½-3 cm. Skift til lille rundpind 4. Strik 1 omgang ret hvor der tages 24-20-27-23-30-26 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 132-132-143-143-154-154 masker. Strik 1 omgang ret (omslagen strikkes drejet ret). Derefter kan der strikkes en FORHØJNING bag i nakken – læs forklaring over. Hvis der ikke ønskes forhøjning, gå direkte videre til BÆRESTYKKE. BÆRESTYKKE: Læs STRIKKETIPS og strik rundt efter A.1 (= 12-12-13-13-14-14 rapporter à 11 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! SAMTIDIG på hver omgang markeret med pil i A.1 tages der ud således – læs UDTAGNINGSTIPS: Pil-1: Tag 33-44-44-44-44-44 masker ud jævnt fordelt = 165-176-187-187-198-198 masker (der er nu plads til 15-16-17-17-18-18 rapporter à 11 masker). Pil-2: Tag 33-33-44-44-44-44 masker ud jævnt fordelt = 198-209-231-231-242-242 masker (der er nu plads til 18-19-21-21-22-22 rapporter à 11 masker). Pil-3: Tag 22-22-22-33-44-44 masker ud jævnt fordelt = 220-231-253-264-286-286 masker (der er nu plads til 20-21-23-24-26-26 rapporter à 11 masker). Pil-4: Tag 22-33-33-33-33-44 masker ud jævnt fordelt = 242-264-286-297-319-330 masker (der er nu plads til 22-24-26-27-29-30 rapporter à 11 masker). Pil-5: Tag 11-11-11-22-33-33 masker ud jævnt fordelt = 253-275-297-319-352-363 masker (der er nu plads til 23-25-27-29-32-33 rapporter à 11 masker). Pil-6: Tag 11-21-23-25-24-29 masker ud jævnt fordelt = 264-296-320-344-376-392 masker (der er nu plads til 33-37-40-43-47-49 rapporter à 8 masker). Pil-7: Tag 12-16-19-22-20-25 masker ud jævnt fordelt = 276-312-339-366-396-417 masker (der er nu plads til 92-104-113-122-132-139 rapporter à 3 masker). På sidste omgang i A.1, tages der 0-0-1-2-2-1 masker ud jævnt fordelt (tag ud i bundfarven) = 276-312-340-368-398-418 masker. Når A.1 er strikket færdig måler arbejdet ca 23-23-23-27-27-27 cm fra opslåningskanten midt foran. Resten af tøjet strikkes med lys gråblå. Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 23-23-25-27-29-31 cm fra opslåningskanten midt foran (dvs ca 0-0-2-0-2-4 cm videre efter A.1). Næste omgang strikkes således: Strik 41-46-50-55-61-65 masker glatstrik (= ½ bagstykke), sæt de næste 56-64-70-74-76-78 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 82-92-100-110-123-131 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 56-64-70-74-76-78 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de resterende 41-46-50-55-62-66 masker i glatstrik (= ½ bagstykke). Klip tråden. Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig. AREBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! RYG & FORSTYKKE: = 180-200-220-240-270-290 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker under ærmet i den ene side af arbejdet. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når der er strikket totalt 3-3-3-4-4-5 cm med lys gråblå efter A.1 på bærestykket (dvs efter stakittet), starter hulmønsteret på ryg- og forstykke. Strik A.2A rundt (= 18-20-22-24-27-29 rapporter à 10 masker). A.2A strikkes totalt 3 gange i højden i alle størrelser, men sidste gentagelse afsluttes efter omgangen markeret med stjerne i A.2A. Derefter strikkes der rundt i glatstrik til arbejdet måler 23-25-25-25-25-25 cm fra delingen (eller til ønsket længde, der er ca 4 cm tilbage til færdig mål). På næste omgang tages der 36-40-44-48-54-58 masker ud jævnt fordelt = 216-240-264-288-324-348 masker. Dette gøres for at undgå at ribben trækker sig sammen. Skift til rundpind 3 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Blusen måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 56-64-70-74-76-78 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 4, og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-14 masker som blev slået op under ærmet = 64-72-80-84-88-92 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker under ærmet. Lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges lidt senere når der skal tages ind midt under ærmet. Læs resten af ærmet før det strikkes! Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik (med lys gråblå). Når arbejdet måler 2-2-3-3-3-3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS! Tag ind således på hver 4.-3.-2.-2.-1½.-1½.cm totalt 10-13-16-17-18-19 gange = 44-46-48-50-52-54 masker. SAMTIDIG når der er strikket totalt 3-3-3-4-4-5 cm med lys gråblå efter A.1 på bærestykket (dvs efter stakittet), starter hulmønsteret på ærmet. Første omgang strikkes således (der er beregnet så den første indtagning under ærmet er gjort i S, M og XL og at der er 62-70-80-82-88-92 masker på pinden når hulmønsteret starter): Strik 0-4-4-0-3-0 masker glatstrik, strik A.2A over de næste 60-60-70-80-80-90 masker (= 6-6-7-8-8-9 rapporter à 10 masker), strik A.2B (= 2 masker) og afslut med 0-4-4-0-3-0 masker glatstrik. Fortsæt mønsteret således, men sørg for at hullerne i A.2 placeres rigtig over hinanden når der tages ind midt under ærmet. A.2 strikkes totalt 2 gange i højden i alle størrelser, men sidste gentagelse afsluttes efter omgangen markeret med stjerne i A.2A. Derefter strikkes der glatstrik rundt over alle masker til arbejdet måler ca 39-39-38-36-35-33 cm fra delingen (eller til ønsket længde, der er ca 4 cm tilbage til færdig mål – OBS: Kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke). Strik 1 omgang ret hvor der tages 4-2-0-2-0-2 masker ud jævnt fordelt = 48-48-48-52-52-56 masker. Skift til strømpepinde 3. Strik rund i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Ærmet måler ca 43-43-42-40-39-37 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (24)
Andrea wrote:
Sorry, denkfehler
21.01.2019 - 11:15Andrea wrote:
Die Flamingos stehen so doch falsch rum, oder?
21.01.2019 - 10:28DROPS Design answered:
Liebe Andrea, der Pullover wird oben nach unten gestrickt, deshalb sind die Flamingos auch von oben nach unten. Wenn der Pullover fertig ist, sind die Flamingo korrekt. Viel Spaß beim stricken!
21.01.2019 - 12:36Melania García Villalon wrote:
Lo llamaría "Pink Spring". Esperando con ganas que saquen este patrón pronto, para adulto y niños por favor!! 😍😍
14.01.2019 - 16:25Isabelle DUFRAISSE wrote:
Ce serait très chouette en taille enfant ou junior
11.01.2019 - 18:37