Luscious Lilacs |
||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||
Strikket jakke i DROPS Paris. Arbejdet strikkes oppefra og ned med bladmønster og korte ærmer. Størrelse XS - XXL.
DROPS 220-36 |
||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes rundt således): Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang osv. RETSTRIK (strikkes frem og tilbage således): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. Vælg diagram for din størrelse. UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 82 masker), minus forkanterne (f.eks 8 masker), og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 9) = 8,2. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 8.maske, og der tages ikke ud over forkanterne. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. RAGLAN: Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ud i hver side af ærmet indenfor mærketråden og 1 maske ret (= 4 masker taget ud på omgangen – i tillæg tages der ud på forstykket og bagstykket, men disse masker er tegnet ind i diagrammet). Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget vrang, så der bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul. Første knaphul lukkes når ribben i halsen måler ca 2 cm. Derefter lukkes de 4-4-5-5-5-5 næste med ca 10-10-8½-9-9½-9½ cm mellem hver. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned. HALSKANT: Slå 82-82-86-90-94-94 masker op (inklusive 4 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 4 med 1 tråd Paris. Strik 4 pinde retstrik – læs forklaring over. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 9-9-9-5-5-5 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 91-91-95-95-99-99 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen (omslagene strikkes drejet vrang og forkanterne strikkes i retstrik til færdigt mål). Skift til rundpind 5. Sæt 1 mærke efter forkanten i begyndelsen af pinden midt foran, bærestykket skal måles fra dette mærke! BÆRESTYKKE: Nu strikkes der mønster således: 4 kantmasker retstrik, 1 ret, A.1a over de næste 14 masker, A.1b over de næste 2 masker, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem venstre forstykke og venstre ærme), 1 ret, slå om, 6-6-8-8-10-10 masker ret, slå om, 1 ret, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem venstre ærme og bagstykke), A.1c over de næste 3 masker, A.1a over de næste 28 masker (= 2 rapporter i bredden), A.1b over de næste 2 masker, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem bagstykke og højre ærme), 1 ret, slå om, 6-6-8-8-10-10 masker ret, slå om, 1 ret, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem højre ærme og højre forstykke), A.1c over de næste 3 masker, A.1a over de næste 14 masker, 4 kantmasker retstrik. Der er nu 1 mærketråd i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer (= 4 mærketråde i arbejdet – mærketrådene følger med i arbejdet). I tillæg til udtagningerne i diagrammerne, er der nu taget 1 maske ud i hver side af ærmerne til RAGLAN – læs forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. Tag ud til raglan på ærmerne på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 14-19-20-23-22-21 gange, derefter på hver 4.pind 4-2-2-2-3-5 gange (= totalt 18-21-22-25-25-26 udtagninger i hver side af ærmerne). SAMTIDIG på 21.pind i A.1a strikkes der som forklaret for hvid stjerne efter kantmaskerne i starten af pinden (set fra retsiden) og som forklaret for sort stjerne før kantmaskerne (set fra retsiden) – læs forklaring i symbolforklaringen. Når A.1a, A.1b og A.1c er strikket færdig i højden, fortsætter mønsteret på samme måde. Dvs der strikkes A.1b og A.1c mod raglanovergangen i siderne på forstykkerne og bagstykket, og der strikkes bladmønster (= A.1a) som før mellem raglanovergangen på bagstykket (= A.1b og A.1c) og mellem raglanovergangen og forkanterne på forstykkerne til der er strikket 36-36-46-48-48-48 pinde med mønster i højden, og der er 42-42-47-49-49-49 masker på hvert forstykke (inklusive 4 kantmasker i retstrik) og 75-75-85-89-89-89 masker på bagstykket. Nu fortsættes der i de forskellige størrelser således: Størrelse M: Fortsæt bladmønsteret på samme måde, men mod mærketrådene i hver raglanovergang (på forstykkerne og bagstykket) strikkes der mønster A.2 (dvs, der tages ikke flere masker ud til raglan). Der er nu 47 masker på hvert forstykke (inklusive 4 kantmasker retstrik) og 85 masker på bagstykket. Når pinden med pil i A.2 (= første pind i diagrammet) er strikket (og alle udtagninger på ærmerne er færdige), er der 287 masker på pinden. Arbejdet skal nu måle ca 22 cm fra mærket. Hvis arbejdet er kortere end dette, fortsættes der med bladmønster (uden at der tages ud til raglan) til rigtigt mål. Størrelse XS, S, L, XL og XXL: Fortsæt bladmønsteret på samme måde, men mod mærketrådene i hver raglanovergang (på forstykkerne og bagstykket) strikkes der mønster ifølge A.2b og A.2c Når alle udtagninger er færdige, er der 45-45-52-53-57 masker på hvert forstykke (inklusive 4 kantmasker retstrik), og der er 81-81-95-97-105 masker på bagstykket. Når der er strikket op til og med pinden med pil for din størrelse i diagrammerne (og alle udtagninger på ærmerne er færdige), er der 259-271-319-327-347 masker på pinden. Arbejdet skal nu måle ca 21-21-25-25-28 cm fra mærket. Hvis arbejdet er kortere end dette, fortsættes der med bladmønster (uden at der tages ud til raglan) til rigtigt mål. ALLE STØRRELSER: Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Næste pind (= pinden efter den med pil) fra vrangen strikkes således: I størrelse XS strikkes de yderste 3 masker i siden på forstykkerne og bagstykket ind på ærmerne. I størrelse S, M, L og XL deles arbejdet ved overgangen mellem ærmerne og forstykkerne og bagstykket. I størrelse XXL strikkes den yderste maske i hver side af ærmerne ind på bagstykket/forstykkerne. Strik de første 42-45-47-52-53-58 masker (= højre forstykke), sæt de næste 50-50-54-60-62-62 masker på en tråd til ærme og slå 4-4-8-8-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 75-81-85-95-97-107 masker (= bagstykket), sæt de næste 50-50-54-60-62-62 masker på en tråd til ærme og slå 4-4-8-8-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 42-45-47-52-53-58 masker (= venstre forstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! RYG & FORSTYKKE: Der er nu 167-179-195-215-227-251 masker til ryg & forstykke. Sæt en mærketråd i hver side midt i de 4-4-8-8-12-14 nye masker som blev slået op under ærmerne i hver side (= 2-2-4-4-6-7 nye masker på hver side af mærketråden). Strik mønster fra retsiden således - OBS: Mønsteret skal passe over mønsteret fra bærestykket, sørg for at der startes på den rigtige pind i diagrammerne: Strik 4 kantmasker retstrik, bladmønster som før over de næste 15-15-29-29-29-36 masker, A.3b over de næste 16 masker, 9-12-2-7-10-9 masker glatstrik, mærketråden sidder her, 9-12-2-7-10-9 masker glatstrik, A.3a over de næste 17 masker, bladmønster som før over de næste 28-28-56-56-56-70 masker (= 2-2-4-4-4-5 rapporter A.1a i bredden), A.3b over de næste 16 masker, 9-12-2-7-10-9 masker glatstrik, mærketråden sidder her, 9-12-2-7-10-9 masker glatstrik, A.3a over de næste 17 masker, bladmønster som før over de næste 14-14-28-28-28-35 masker, 4 kantmasker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således til arbejdet måler ca 28-30-30-29-30-29 cm – sørg for at der afsluttes efter en pind som er som 11. eller 23.pind i A.1a. Skift til rundpind 4. Strik 1 pind vrang fra vrangen (kantmaskerne strikkes ret) hvor der tages 1-1-0-1-1-1 maske ud = 168-180-195-216-228-252 masker. Strik rib således: 4 kantmasker retstrik, * 1 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 5 masker tilbage, 1 ret, 4 kantmasker retstrik. Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Jakken måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 50-50-54-60-62-62 masker fra tråden i den ene side tilbage på strømpepinde / rundpind 5, og strik 1 maske i hver af de 4-4-8-8-12-14 nye masker som blev slået op under ærmet i siden = 54-54-62-68-74-76 masker. Start omgangen midt under ærmet. Strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 4-4-4-5-5-5 cm fra delingen, strikkes næste omgang således: Strik ret over de første 11-11-13-16-19-19 masker, * 2 ret sammen, 1 ret *, strik fra *-* 11-11-12-12-12-13 gange (= 11-11-12-12-12-13 masker taget ind), strik ret over de sidste 10-10-13-16-19-18 masker = 43-43-50-56-62-63 masker. Skift til strømpepinde 4. Strik 4 omgange retstrik – læs forklaring over. Luk af – husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler totalt 6-6-6-7-7-7 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forkant. |
||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (14)
Jetje wrote:
Op de schema's zie ik een blokje A.3a. Dit vind ik nergens terug in het patroon. Waar wordt het gebruikt?
07.06.2021 - 17:09Anna wrote:
Gorgeous model!
23.05.2021 - 21:41Teresa Pires wrote:
Qual a razão de os novos modelos não terem fotos das costas?
12.05.2021 - 15:33Marzena wrote:
Piękny model, niecierpliwie czekam na tłumaczenie
05.02.2021 - 21:19