Pink Petunias |
|||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||
Hæklet top i DROPS Muskat. Arbejdet hækles oppefra og ned med slids midt bagpå i nakken og korte pufærmer. Størrelse XS - XXL.
DROPS 223-35 |
|||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- HÆKLETIPS TIL LUFTMASKE: Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram. 1 luftmaske skal være lige så lang som 1 stangmaske er bred. HÆKLEINFORMATION: På begyndelsen af hver række med stangmasker hækles der 3 luftmasker, disse luftmasker erstatter ikke første stangmaske. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.4. UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmegabene): Tag 1 maske ud således: Hækl 1 luftmaske i slutningen af rækken (= 1 ny maske). Tag 3 masker ud således: Hækl 3 luftmasker i slutningen af rækken (= 3 nye masker). På næste række efter udtagningen, hækles der 1 stangmaske i hver af de nye luftmasker. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- TOP – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Forstykket, bagstykket og ærmerne hækles frem og tilbage hver for sig, og der hækles oppefra og ned. Når delene er hæklet færdig sys de sammen. Til sidst hækles der en kant rundt om halsudskæringen. FORSTYKKE: Højre skulder: Hækl 18-19-20-20-21-21 luftmasker – læs HÆKLETIPS TIL LUFTMASKE, hækl 1 stangmaske i den 4.luftmaske fra nålen, derefter hækles der 1 stangmaske i hver af de næste 14-15-16-16-17-17 luftmasker = 15-16-17-17-18-18 stangmasker og 3 luftmasker til at vende med. Fortsæt frem og tilbage med 1 stangmaske i hver stangmasker – læs HÆKLEINFORMATION. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN! Når der er hæklet 7-7-7-9-9-9 rækker med stangmasker, klippes tråden og arbejdet lægges til side. Hækl venstre skulder. Venstre skulder: Hækl 18-19-20-20-21-21 luftmasker, hækl 1 stangmaske i den 4.luftmaske fra nålen, derefter hækles der 1 stangmaske i hver af de næste 14-15-16-16-17-17 luftmasker = 15-16-17-17-18-18 stangmasker og 3 luftmasker til at vende med. Fortsæt frem og tilbage med 1 stangmaske i hver stangmaske. Når der er hæklet 7-7-7-9-9-9 rækker med stangmasker, hækles næste række fra vrangen således: Hækl 1 stangmaske i hver af de 15-16-17-17-18-18 stangmasker på venstre skulder, hækl 32-32-32-34-34-36 luftmasker (= hals), hækl 1 stangmaske i hver af de 15-16-17-17-18-18 stangmasker på højre skulder – sørg for at der hækles fra vrangen så strukturen bliver ens på højre og venstre skulder. Der er nu 62-64-66-68-70-72 stangmasker på rækken. Fortsæt frem og tilbage med stangmasker. Når arbejdet måler 10-11-12-11-12-11 cm fra skulderen, starter udtagningen i hver side til ærmegab – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag 1 maske ud 3-2-1-1-1-1 gange, 3 masker 0-1-2-3-3-4 gange og 5-6-7-7-11-13 masker 1 gang = 78-86-94-102-112-124 masker. Fortsæt frem og tilbage med stangmasker til arbejdet måler totalt 42-44-46-48-50-52 cm fra skulderen og ned. Klip og hæft tråden. BAGSTYKKE: Højre skulder: Hækl 18-19-20-20-21-21 luftmasker, hækl 1 stangmaske i den 4.luftmaske fra nålen, derefter hækles der 1 stangmaske i hver af de næste 14-15-16-16-17-17 luftmasker = 15-16-17-17-18-18 stangmasker og 3 luftmasker til at vende med. Fortsæt frem og tilbage med 1 stangmaske i hver stangmaske. Når der er hæklet 2 rækker med stangmasker, klippes tråden. Hækl 16-16-16-17-17-18 løse luftmasker (= hals), derefter hækles der 1 stangmaske i hver stangmasker på skulderen – sørg for at der hækles fra retsiden så hver 2. række på skulderen bliver hæklet fra retsiden og vrangen = 31-32-33-34-35-36 masker. Fortsæt frem og tilbage med 1 stangmaske i hver stangmaske. OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT: Nu skal der tages ud til ærmegab, samtidig når arbejdet måler 15 cm, lægges arbejdet til side og venstre skulder hækles. Derefter hækles venstre og højre skulder sammen, så der bliver en slids midt bagpå. Læs derfor hele næste afsnit før det hækles videre. Når arbejdet måler 10-11-12-11-12-11 cm fra skulderen, starter udtagningen til ærmegab i siden - der tages ud i slutningen af hver række fra retsiden – husk UDTAGNINGSTIPS. Tag 1 maske ud 3-2-1-1-1-1 gange, 3 masker 0-1-2-3-3-4 gange og 5-6-7-7-11-13 masker 1 gang. SAMTIDIG når arbejdet måler 15 cm fra skulderen – sørg for at sidste række hækles fra vrangen, klippes tråden. Læg arbejdet til side. Hækl venstre skulder. Venstre skulder: Hækl 18-19-20-20-21-21 luftmasker, hækl 1 stangmaske i den 4.luftmaske fra nålen, derefter hækles der 1 stangmaske i hver af de næste 14-15-16-16-17-17 luftmasker = 15-16-17-17-18-18 stangmasker og 3 luftmasker til at vende med. Fortsæt frem og tilbage med 1 stangmaske i hver stangmaske. Når der er hæklet 3 rækker med stangmasker, hækles der 16-16-16-17-17-18 luftmasker i slutningen af den 3.række (= hals). Hækl 3 luftmasker til at vende med, og hækl videre med 1 stangmaske i hver maske = 31-32-33-34-35-36 masker. Fortsæt frem og tilbage med stangmasker. Nu tages der ud til ærmegab på samme måde som på højre skulder, men der tages ud i slutningen af hver række fra vrangen. SAMTIDIG når arbejdet måler 15 cm – sørg for at sidste række hækles fra vrangen, hækles venstre og højre skulder sammen fra retsiden således: Hækl som før over maskerne på venstre skulder, derefter hækles der over maskerne fra højre skulder. Der er nu en slids midt bag på bagstykket. Fortsæt frem og tilbage med stangmasker og udtagning til ærmegab i hver side. Når alle udtagninger til ærmegab er færdige, er der 78-86-94-102-112-124 masker og arbejdet måler ca 18-19-20-21-22-23 cm fra skulderen. Fortsæt frem og tilbage med stangmasker til arbejdet måler totalt 42-44-46-48-50-52 cm fra skulderen og ned. Klip og hæft tråden. MONTERING: Sy skuldersømmene med maskesting. Sy sidesømmene, og lad en slids være på ca 5 cm i hver side nederst på toppen. ÆRMER: Hækl 27-27-29-29-31-31 luftmasker på nål 3,5 med Muskat. Vend og hækl mønster således: Hækl A.1 over de første 3 luftmasker, A.2 over de næste 2 luftmasker, A.3 over de næste 18-18-20-20-22-22 luftmasker, A.2 over de næste 2 luftmasker, A.4 over de sidste 2 luftmasker. Fortsæt frem og tilbage således. Når diagrammerne er hæklet færdig, fortsættes der på samme måde med at tage ud ifølge A.2 (dvs der tages 1 stangmaskegruppe ud for hver række som hækles) indenfor A.1 og A.4 til der er hæklet 8-8-9-9-10-10 rækker med mønster og der er taget ud totalt 7-7-8-8-9-9 gange i hver side = 25-25-28-28-31-31 stangmaskegrupper. Derefter hækles der videre med A.3 over alle luftmaskebuer og A.1 og A.4 i hver side som før til ærmet måler ca 16-16-17-17-18-18 cm midt på ærmet. Klip og hæft tråden. ÆRMEGABSKANTER: Rundt om ærmegabene hækles der en kant således – start midt under ærmet med 1 kædemaske i første maske: 1.OMGANG: Hækl 1 luftmaske, * 1 fastmaske i næste maske, 1 luftmaske, spring over ca 1 cm *, hækl fra *-* omgangen rundt – sørg for at der hækles et antal fastmasker / luftmasker som kan deles med 6, afslut med 1 kædemaske i første luftmaske i begyndelsen af omgangen. Fordel ærmerne langs med ærmegabet ca 16-16-18-18-19-19 cm ned på hver side af skuldersømmen. Ærmerne vil ikke mødes under ærmet. Sy ærmerne til ærmegabene i den yderste maske. Klip og hæft tråden. HALSKANT: Rundt i halsen hækles der en kant således – start midt bagpå nederst i slidsen og hækl første række fra vrangen: 1.RÆKKE: Hækl 1 kædemaske i første maske, 1 luftmaske, * 1 fastmaske i næste maske, 1 luftmaske, spring over ca 1 cm *, hækl fra *-* 12 gange op langs med slidsen, fortsæt på samme måde rundt i halskanten og hækl på samme måde 12 gange ned langs med den anden side af slidsen – sørg for at der hækles et antal fastmasker / luftmasker som kan deles med 6, afslut med 1 fastmaske nederst ved slidsen. Vend arbejdet og hækl 2.række fra retsiden. 2.RÆKKE: Hækl 1 luftmaske, * spring over 1 fastmaske, hækl 2 fastmasker om næste luftmaske, 3 luftmasker, spring over 1 fastmaske, hækl 1 fastmaske om næste luftmaske, spring over 1 fastmaske, hækl 2 fastmasker om næste luftmaske *, hækl fra *-* omgangen rundt, afslut med 1 fastmaske nederst ved slidsen. Nu sys halskanten nederst ved slidsen sammen således: Læg venstre side af kanten over højre side af kanten og sy et par sting gennem begge lag så kanterne bliver hæftet sammen. Sy knapperne i på højre side af slidsen. Knapperne lukkes gennem luftmaskebuerne på venstre side af kanten. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (16)
Corinne D wrote:
I'd name this one "fluidity"
13.01.2021 - 15:19Linda wrote:
Flutterby Beauty
10.01.2021 - 05:35Corinne wrote:
Thank you for adding to your crochet summer top offerings. I love crochet, and prefer a set-in sleeve style, rather than circular yokes and raglans.
09.01.2021 - 09:54Sara wrote:
Butterfly sleeve
08.01.2021 - 23:44JK wrote:
Super fin model.👍🏼☀️😎 Hvornår tænker i at der kommer en opskrift på den? Og hvilken garn type skal man købe ind? Det er jo rart at have garnet klar når opskriften kommer. 🙈
08.01.2021 - 16:58Martha wrote:
Durch die Form der Ärmelchen sieht das Modell wunderbar leicht aus - sommerlich.
08.01.2021 - 08:51