Hvordan strikkes en enkel hue i rib?

Vil du også gerne lære at strikke en helt enkel ribstrikket hue? Så er det bare at følge denne lektion, som viser maske-for-maske hvordan du strikker denne hipsterhue Sun By The Water (DROPS 204-8).

Har du spørgsmål? Du skriver dit spørgsmål i kommentarfeltet nederst på siden, så hjælper vi dig så godt vi kan!

Størrelse: S/M – M/L
Passer hovedmål: ca 54/56 – 56/58 cm
(Vi strikker størrelse S/M i denne lektion som er fremhævet med fed stil.)

Garn: DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B).
50-100 gram i farve nr 17, karry

Strikkefasthed: 23 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm. NB: Ribben bliver elastisk og trækker arbejdet lidt sammen i bredden.

Pinde:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm.

Pinde nummer er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Lad os komme i gang!

Arbejdet strikkes rundt på rundpind, nedefra og op. Skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind og maskerne ikke når rund på rundpinden.

Slå 124-128 masker op på lille rundpind 3 med Sky. Strik 1 omgang vrang.

Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang).

Når arbejdet måler 25-26 cm fra opslåningskanten starter indtagningerne.

1.OMGANG: Tag alle 2 vrang ind til 1 vrang (ved at strikke 2 vrang sammen) = 93-96 masker.

2.-3.OMGANG: Strik ret over ret og vrang over vrang.

4.OMGANG: Tag alle 2 ret ind til 1 ret (ved at strikke 2 ret sammen) = 62-64 masker.

5.-6.OMGANG: Strik ret over ret og vrang over vrang, (skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind).

7.OMGANG: Strik alle masker ret sammen 2 og 2 = 31-32 masker.

8.-9.OMGANG: Strik ret.

10.OMGANG: Strik alle masker ret sammen 2 og 2 til der er 1-0 maske tilbage, strik sidste maske ret = 16-16 masker.

11.OMGANG: Strik ret.

12.OMGANG: Strik alle masker ret sammen 2 og 2 = 8-8 masker.

Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt.

Da er vi færdig! Huen måler ca 29-30 cm fra opslåningskanten. Buk de nederste 5 cm op.

Del gerne billeder på sociale medier med hastaggen #sunbythewaterhat så vi kan se dem - eller send dit projekt til #dropsfan galleriet

Behøver du hjælp?

Hvis du behøver mere information om de forskellige masker og teknikker, så finder du her en liste over videoer og lektioner som kan være til hjælp:

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål til denne lektion

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *